I begyndelsen 
skabte Gud himlen og jorden,
og jorden var øde og tom
og der var mørke over verdensdybet
Men Guds Ånd svævede over vandene
Og Gud sagde, lad der blive lys!
Og så blev der lys.
Og Gud så, at lyset var godt
og Gud satte skel mellem lyset og mørket.
Og kaldte lyset for dag,
og  mørket kaldte han nat.
og Gud satte skel mellem lyset og mørket
Og det blev aften,
og det blev morgen den første dag

Sådan skabte Guds mægtige skabende ord
alt, hvad der er på vor klode.
En dag, i dette her skaberværk,
skabte han manden og kvinden.
Denne skabning var ej som alt andet,
den skilte sig ud,
den var skabt i Guds eget billed,
til alt har samfund  med Gud.

Og det blev aften.
og det blev morgen den sjette dag.

jo,alting var godt i fuld harmoni.
dengang der i Edens have.
så langt øjet rakte sås skønhed og pragt,
natur så jomfruelig skøn.
Ingen gifte blev brugt-til at holde fri,
for utøj og andre plager,
nej,alt det skabte var  rent.

Under træernes kroner så ulve og lam,
endrætigt hvilende sammen.
Sådan var denne jord,
som mennesket skabt på/til
dengang der i Edens have.
Det kunne blevet ved om de havde valgt,
at adlyde skaberens røst!

De valgte en anden vej,
de valgte at lytte til røsten som sagde.
Mon Gud også har sagt?
De viste jo godt, at han havde-
men,valgte allligevel
deres egen vej, hvilken nød
blev dette ej til for vor jord
hvad vælger du løgn eller sandhed?