Der går en mand rundt derude,
han går der så underlig ene,
på den store losseplads.
Han søger og søger,
han bøjer sig ned igen og igen,
han samler på skår, denne mand,
hver eneste gan, han skårende fandt
af et krus, der var slået itu,
da lyste hans øjne af glæde.
Han går der iblandt dette og skrot -
med nærsomme - såret hænder,
han samler skårene sammen,
og med kærlighed han tager de stumper, han fandt
han pudser lidt her
og sliber lidt der,
og sætter dem sammen påny,
han danner nyttige krus af dem -
krus,som kan være til gavn-
krus, som kan rumme livgivende vand,
Som kan læske en tørstig sjæl.
Og manden, hvis hænder er såret
elsker de krus, som han fandt,
han passer og plejer dem
Sker det imellem, at kruset får et brud,
tålmodighed han arbejder da
at hele brudte igen.
Selv blev han knust for det knustes skyld
hin dag der på GOLGATA